REFERANCER

SØDE ORD, FRA FORÆLDRE TIL BØRNENE, SOM NU ER BEGYNDT I BØRNEHAVE...

CAMILLE

Jeg vil gerne anbefale Bodil som privat dagplejer.


Bodil er en meget varm, nærværende dagplejer, som går meget op i barnet ve og vel, og går meget op i at være ude i alt slags vejr.

 

Hun leger altid i børnenes højde, om så hun skal kravle rundt på gulvet. Føler det er familie, da børnene er en del af hele huset.


Bodils familie tager børnene til sig, som de er deres egne.


Så jeg har kun de varmeste anbefalinger om Bodil som børnepasser og menneske.

Kh Mette - Camilles mor

KAREN

Da vi pludselig skulle skifte dagplejer til vores datter, kæmpede vi bragt for at få hende ind hos bodil, hvor hun havde været i en ferie før og var rigtig glad for at være.
Vores kamp bar frugt og vi nåede at have fornøjelsen af at have vores datter i dagpleje hos Bodil i måneder i 2013, indtil hun skulle i børnehave.

Der har altid været både hus rum og hjerterum hos Bodil. Vi elskede hver en dag, hvor vi fik et træt barn hjem der havde fået masser af frisk luft og rigtig mange gode oplevelser.


Den sidste dag vi kørte ud af Bodils indkørsel, sagde vores datter med tårerne trillende ned af kinderne;
"Jeg savner allerede

Bodil & Bjarne!"

- Og jo, vi har været på besøg siden. Af ren logistiske årsager har vi valgt en vuggestue til nr. 2

 men er ikke et øjeblik i tvivl om hvor vi skal gå hen hvis det ikke fungerer.


Vi vil gerne give Bodil de varmeste anbefalinger!

Skrevet af Gitte Sørensen

MALOU

Den bedste dagplejemor i Gribskov Komune må bestemt være Bodil Larsen.


Når man kommer i hendes hjem føler man sig velkommen. Hun er altid glad og nærværende og giver sig tid til at fortælle om hvordan dagen er forløbet.


Man afleverer sit barn i trygge, kompetente hænder, velvidende om at hun passer godt på ens kæreste eje. Derudover er hun god til at skabe kemi med/i mellem børnene.


Hun "behandler" dem som de små unikke mennesker de er og tager højde for hvert barns forskellige personligheder. Hun er et fantastisk menneske og en endnu bedre dagplejemor. 


Jeg ville ikke have været foruden den tid vi havde fornøjelsen af hende.

Skrevet af Malou's mor
Lisbeth Kristensen

LUKAS

For 11 år siden flyttede vi til Helsinge og vores 1. barn kom i dagpleje hos Bodil. Siden hen kom vores 2.barn og i dag er vores yngste søn Lukas på 1½ år i pasning hos Bodil og Bjarne.

 

Jeg vidste fra vores 1. besøg at dette var den helt rigtige familie for os.


Både Luckas og hans storebrødre har haft brug for motorisk udfordring, ro og tumlighed og de behov er
blevet stillet helt naturligt, både i inde- og udeleg, Det er et dejligt sted at være.

- Bitten.

DGI_.png